Vi oplever ofte, at kunder med eternittage har de samme spørgsmål. Vi har derfor samlet den nyttige information til dig, som har et ældre eternittag.

Er asbest i tagpladerne farligt?

Er dit tag fra før 1984, indeholder det sandsynligvis asbest. Asbest kan være kræftfremkaldende, men så længe du ikke selv reparerer på dit tag, er der ingen fare.

Levetiden på et asbesteternittag har vist sig at være 35-45 år afhængig af vedligeholdelse, så for huse fra 60’erne og 70’erne er det ved at være tid til udskiftning.

Reparation eller udskiftning?

Mange eternittage oplever en form for afskalning, og det ser jo ikke pænt ud. Det behøver ikke at betyde, at taget skal udskiftes. I mange tilfælde er afskalningen kun af kosmetisk betydning. Men er skaderne mere end det, og er der brud på nogle tagplader, er det en god idé at få det tjekket. Det kan i værste fald betyde utætheder i taget med dyre skader til følge.

Læs også: Få et gratis tagtjek og status på dit tag

TIP: Hold øje med tætningen langs rygningen

Mellem rygningen og de øverste tagplader bør der være et tætningsbånd/fugleklodser, som forhindrer fygesne, regn og dyr i at komme ind på loftet. Disse tætningsklodser har tendens til at smuldre eller blive ødelagt af fugle og egern. De holder derfor sjældent mere end 5-10 år. Du kan tjekke, om tætningsbåndet er ved at smuldre ved at gå op på loftet, når det er lyst udenfor. Lad være med at tænde lyset på loftet, men kig op mod rygningen og se, hvor lyset trænger igennem. Her har du brug for ny tætning.

Kan eternittaget males?

Er dit tag stadig i god stand, kan du forlænge levetiden ved at få det malet. Det koster ca. 1/10 af en total udskiftning, og så har du et godt tag nogle år endnu. Maling kan dog ikke redde plader, der er nedslidte. Her er der nødt til at ske en udskiftning.

Hvis taget kun behøver udskiftning af nogle plader, for at være i fin stand, kan du sagtens male det, og få et flot tag. Nye plader er dog typisk glattere end de gamle, så helt ensartet bliver den efterfølgende maling altså ikke i det tilfælde.

Hold øje med skruer og tætningsskiver

Ellers er det skruerne og gummitætningsskiverne, du skal holde mest øje med. Tætningsskiverne har det med at mørne og miste deres effekt – og i nogle tilfælde falde af. I så fald kan der trænge vand ind. Er det tilfældet, så skal der nye i – og det kan man sagtens uden at skulle skifte selve pladerne. Vi anbefaler ikke, at du selv laver reparationer på dit eternittag.

Er du i tvivl om standen på dit eternittag, anbefaler vi, at du bestiller et gratis Tagtjek. Så gennemgår vi taget og giver dig et overblik over tagets tilstand og eventuelle reparationer.

Vil du vide mere om mulighederne for nyt tag – læs alt om det her

Bestil et gratis tagtjek og få en status på dit tag

Mest læste artikler

Alger eller ej?

Går vi endnu et mildt og fugtigt vinterhalvår i møde, vil det give gode betingelser for de alger du måske allerede har på dit tag. Men er det bedst at lade dem blive eller [...]