Alt Om Loftisolering2019-12-05T09:28:12+00:00

Har du brug for at efterisolere loftet? Og vil du vide, hvad det koster, og hvor meget du kan spare på varmeregningen?

Ældre huse mister op mod 50% af varmen gennem taget. Du kan derfor spare mange penge ved at efterisolere loftet.

Vi har lavet en guide, der giver dig svar på de oftest stillede spørgsmål i forbindelse med en loftisolering. Samtidig får du et overblik over de forskellige muligheder for loftisolering, alt efter om du skal efterisolere et uudnyttet loftrum eller et loftrum, der er udnyttet til beboelse fx 1. sal.

Start med et Isoleringstjek

Vi anbefaler, at du starter med at få et gratis Isoleringstjek af en af vores konsulenter, hvis du overvejer at få loftisoleret dit hus. Når vi laver et Isoleringstjek, undersøger vi hvor meget isolering, du allerede har, om isoleringen er faldet sammen, og hvor meget efterisolering du har behov for.

Vi tilbyder et gratis Isoleringstjek for at sikre, at du få den rigtige løsning, og at der er behov for at efterisolere loftet. Under besøget laver vores konsulent en beregning, så du kan se, hvor meget du kan spare ved at loftisolere. Du får samtidig løsningsforslag, tilbud og evt. finansieringsforslag.

Vores konsulenter er uddannede energivejledere og kan derfor rådgive dig professionelt om, hvilken isoleringsløsning der er mest økonomisk og energirigtig for dig.

Bestil et gratis isoleringstjek

Hvorfor er det en god idé at loftisolere?

Det kan svare sig at loftisolere, fordi du:

  • sparer penge på din varmeregning
  • forbedrer dit indeklima
  • mindsker CO2-udslippet fra din bolig
  • øger din boligs værdi – både friværdi og evt. salgsværdi

Besparelse på varmeregningen

Varme stiger opad. Og når loftet ikke er ordentlig isoleret, forsvinder varmen ud gennem taget, så du reelt fyrer for gråspurvene. I ældre huse forsvinder op mod halvdelen af varmen ud gennem taget. Det skyldes, at der enten er for lidt loftisolering, at den nuværende loftisolering er faldet sammen, eller at isoleringen er blevet ødelagt af skadedyr, slagregn, fygesne m.m. Ved at loftisolere reducerer du varmetabet og mindsker dit energiforbrug, så du sparer penge på varmeregningen.

Bedre indeklima

Når du loftisolerer, mindsker du antallet af kuldebroer i huset, fordi din bolig bliver tættere. Du får mindre træk og kulde, fordi du slipper for kuldestråling og -nedfald fra det kolde loft. Det gør det nemmere at opretholde den rette temperatur i de forskellige rum, hvilket forbedrer indeklimaet og øger komforten.

Mindsker CO2-udslippet

Ved at loftisolere begrænser du CO2-udlippet fra din bolig og gør noget godt for miljøet. Det skyldes, at du reducerer varmetabet og mindsker dit energiforbrug og dermed dit CO2-udslip.

Øger husets værdi

Du kan øge din boligs værdi ved at efterisolere loftet. Jo bedre isoleret dit hus er, desto bedre energimærkning vil huset få, hvis det fx skal sælges. Og et godt energimærke er med til at øge husets værdi. I gennemsnit stiger boligens værdi med 13 pct., hvis boligens energimærke forbedres blot én energiklasse.

Bestil et gratis isoleringstjek

Kan alle huse loftisoleres?

Ja, alle huse kan loftisoleres, men der er forskel på, hvordan der loftisoleres. Har du et uudnyttet loftrum, efterisolerer vi ved at indblæse granulat oven på den eksisterende loftisolering. Det er forholdsvis enkelt og tager typisk en halv dags tid.

Har huset fladt tag, loft til kip eller udnyttet 1. sal er det et lidt større arbejde at efterisolere, men det kan godt lade sig gøre. Der er flere forskellige metoder alt efter din tagkonstruktion. Vi anbefaler derfor, at du bestiller et gratis Isoleringstjek. Så kan vores konsulenter tjekke, hvilken loftisoleringsløsning, der er bedst egnet til dit hus.

Hvad koster det at loftisolere?

Der er stor forskel på, hvad det koster at loftisolere et hus. Prisen afhænger af:

  • hvor stort et loftareal, der skal isoleres
  • hvilket isoleringsmateriale du vælger
  • hvor mange mm isolering, du skal have

Priser på loftisolering af uudnyttet loft

Materiale – stenuld/Rockwool Pris Hvor lang tid holder en loftisolering?
Indblæsning af 150 mm granulat Kr. xxx pr. m2 Min. 15 år
Indblæsning af 200 mm granulat Kr. xxx pr. m2 Min. 15 år
Indblæsning af 250 mm granulat Kr. xxx pr. m2 Min. 15 år
Indblæsning af 300 mm granulat Kr. xxx pr. m2 Min. 15 år
Indblæsning af 350 mm granulat Kr. xxx pr. m2 Min. 15 år

Priser på loftisolering af udnyttet loft

Materiale – stenuld/Rockwool Pris Hvor lang tid holder en loftisolering?
A-batts 100 mm Kr. xxx pr. m2 Min. 15 år
A-batts 150 mm Kr. xxx pr. m2 Min. 15 år
A-batts 200 mm Kr. xxx pr. m2 Min. 15 år
A-batts 250 mm Kr. xxx pr. m2 Min. 15 år
A-batts 300 mm Kr. xxx pr. m2 Min. 15 år
A-batts 350 mm Kr. xxx pr. m2 Min. 15 år

Beregn hurtigt og nemt prisen på ny loftisolering

Du skal blot indtaste din adresse, og så henter vi automatisk dine data fra BBR og giver dig en vejledende pris på en ny loftisolering til dit hus.

Beregn prisen på loftisolering

Hvor hurtigt er loftisoleringen tjent hjem?

Efterisolering af loftet er en af de energirenoveringer, der hurtigt tjener sig selv hjem via besparelser på varmeregningen. Som tommelfingerregel er efterisoleringen tjent hjem i løbet af 3-5 år. Men besparelsen på varmeregningen afhænger bl.a. af, hvor mange mm efterisolering, du får lagt. Jo mindre isolering du har i forvejen, og jo mere efterisolering du får lagt, desto større bliver din besparelse på varmeregningen.

Vi anbefaler, at du får et gratis Isoleringstjek af en af vores konsulenter, inden du bestiller en loftisolering. Vores konsulent kan under besøget beregne, hvor meget du kan spare ved at loftisolere og samtidig give dig løsningsforslag, tilbud og evt. finansieringsforslag.

Rockwool (stenuld)

Hvilken loftisolering skal jeg vælge?

Der er forskel på, om du skal have efterisoleret et uudnyttet luftrum eller om du fx skal have efterisoleret et fladt tag, loft til kip eller en udnyttet 1. sal.

Et uudnyttet loftrum kan fx både efterisoleres med isoleringsplader (A-batts) og med granulat, der blæses ind oven på den eksisterende loftisolering. Skal du derimod have efterisoleret et fladt tag, loft til kip eller en udnyttet 1. sal, anvendes der ikke granulat, men typisk isoleringsplader (A-batts) i forskellige tykkelser.

Uanset, om vi isolerer med granulat eller isoleringsplader, anvender vi stenuld (Rockwool), som er et klassisk isoleringsmateriale, der har gode isolerende egenskaber. Stenulden består af spundet stenmateriale og har været anvendt som isoleringsmateriale i mange år. Der er derfor et godt kendskab til materialets egenskaber, anvendelse og holdbarhed. Stenuld bliver fx ikke påvirket af vand og kan ikke brænde. Og det er din sikkerhed for en god og effektiv loftisolering.

Hvor længe holder en loftisolering?

En loftisolering falder sammen med årene og mister isoleringsevnen. På 30 år vil din loftisolering derfor have mistet 50% af isoleringsevnen. Herudover kan også fygesne, slagregn og skadedyr ødelægge din isolering, hvis først de har fundet vej til dit loft. Har du et ældre hus, er det derfor en god idé at få tjekket din isolering med jævne mellemrum.

Kan jeg selv loftisolere mit hus?

Det kan ikke anbefales selv at loftisolere et hus. Det skyldes, at udførelsesfejl kan føre til dyre fugt- og svampeskader, der ikke dækkes af forsikringen.

Når loftet efterisoleres, er det vigtigt, at isoleringen har en tykkelse, der passer til dit hus, og at dampspærren er helt tæt. Herudover er det vigtigt, at der er ordentlig ventilation, så fugt fra huset kan slippe ud. Selv små udførelsesfejl eller forkert brug af materialer kan føre til manglende ventilation og kuldebroer ved fx spær og samlinger. Og det øger risikoen for råd og skimmelsvamp og dermed omfattende skader på huset.

Det er derfor afgørende, at både isoleringsmateriale og det håndværksmæssige arbejde er af højeste kvalitet, for at opnå besparelser på varmeregningen og undgå risiko for følgeskader.

Når du får udført en efterisoleringsløsning af Jydsk Tagteknik udstedes en attest på løsningen, som både ROCKWOOL og Jydsk Tagteknik står bag. Den dokumenterer det udførte arbejde og kan følge husets papirer.

Hvordan foregår en loftisolering

Hvordan foregår en loftisolering?

Der er stor forskel på, hvordan vi loftisolerer, da det afhænger af, om du skal have efterisoleret et uudnyttet loftrum eller fx have efterisoleret et fladt tag, loft til kip eller en udnyttet 1. sal.

Når vi loftisolerer et uudnyttet loftrum, indblæser vi typisk granulat af stenuld (Rockwool) oven på den eksisterende loftisolering ved hjælp af en lang slange. Netop fordi isoleringsmaterialet er granulat, kan det lægge sig i alle hulrum og danne en sammenhængende flade uden kuldebroer. Har du en gangbro, sørger vi for at hæve den, så der er ordentlig ventilation herunder. Der monteres også vindspærrer ved tagfoden, så vinden ikke blæser ind under den nye og gamle loftisolering.

Skal du fx have efterisoleret et fladt tag, loft til kip eller en udnyttet 1. sal, isolerer vi typisk ved brug af isoleringsplader (A-batts), der består af stenuld (Rockwool) i forskellige tykkelser. Hvordan selve isoleringen foregår, afhænger meget af, om isoleringen kan foretages indefra eller ovenfra, sker i forbindelse med lægning af nyt tag, etablering af ny vægbeklædning mv.

Vi foreslår, at du booker en tid hos en af vores konsulenter, så vi sammen kan finde den bedste isoleringsløsning til dig.

Får jeg en attest på loftisoleringen?

Når vi loftisolerer dit hus, får du en attest på isoleringen, som vi sammen med ROCKWOOL står bag. Attesten dokumenterer det udførte arbejde og kan følge husets papirer.

Som autoriseret ROCKWOOL-indblæser er vi underlagt både egenkontrol og stikprøvekontrol, som udføres af ROCKWOOL. Vi sørger for, at vores energikonsulenter og håndværkere løbende efteruddannes, så de altid er ajour med reglerne for energirenovering og ROCKWOOLs produkter og anbefalinger. Det er din sikkerhed for loftisolering af højeste kvalitet.

Autoriseret ROCKWOOL-indblæser

Hvad skal jeg være særlig opmærksom på?

Når du får loftisoleret med granulat, skal du være opmærksom på, at elektriske installationer som fx transformere til spotbelysning ikke må være dækket af isoleringen. Der kan derfor være behov for at hæve installationerne, hvis se sidder på spær lige over den nuværende isolering.

Kan jeg få tilskud og fradrag?

Du har mulighed for at benytte håndværkerfradraget og få fradrag for arbejdslønnen, når du loftisiolerer dit hus.  Du kan se, hvordan du indberetter håndværkerfradraget her.

Når du loftisolerer, har du også mulighed for at søge om energitilskud. Hvor meget du kan få i tilskud afhænger af, hvor meget energi der bliver sparet, hvad du får lavet, og hvilket energiselskab du søger hos. Det er vigtigt, at du søger om tilskud, inden du går i gang med projektet. Du kan læse mere om energitilskud og fradrag her.

Derfor skal du vælge Jydsk Tagteknik til at isolere loftet

Hos Jydsk Tagteknik sætter vi en ære i at levere løsninger af høj kvalitet, der lever op til dine forventninger. Valget af isoleringsmaterialer og kvaliteten af arbejdets udførelse er altafgørende for holdbarhed og ydeevne, når dit loft skal isoleres. Vi anbefaler de bedste isoleringsmaterialer og er autoriseret ROCKWOOL indblæser. Vores håndværkere er specialuddannede til loftisolering, og alle vores opgaver kvalitetssikres. Det sikrer dig en isoleringsløsning af højeste kvalitet, når du vælger os som samarbejdspartner.

Gode garantiordninger i tilfælde af fejl og mangler

Med over 50 års erfaring og over 100 medarbejdere er vi Danmarks ældste og største tag- og energirenoveringsfirma. Vi har en dokumenteret sund økonomi og er en samarbejdspartner, du til enhver tid kan regne med – både i forhold til overholdelse af de indgåede aftaler og i forhold til eventuelle reklamationer. Som yderligere sikkerhed tilbyder vi dig helt gratis Danmarks bedste garantiordninger, som sikrer dig imod fejl og følgeskader. Når du vælger Jydsk Tagteknik, er den håndværksmæssige udførelse af arbejdet på dit hus nemlig både dækket af Byg Garanti og Håndværkerens Tryghedsgaranti. Begge garantiordninger sikrer dig mod at lide et økonomisk tab i tilfælde af fejl og mangler ved hulmursisoleringen. Det er sikkerhed, du kan regne med!

Du kan læse mere om garantiordningerne her.

Billig og nem finansiering uden sikkerhedsstillelse

Når du vælger Jydsk Tagteknik som samarbejdspartner, får du mulighed for en meget fordelagtig finansiering af din hulmursisolering. Du har ingen udbetaling, og vi kræver ikke sikkerhed i din bolig. Du vælger selv lånets løbetid og rente.

Nemmere kan finansieringen af din loftisolering ikke være.

Bliv kontaktet med et tilbud

Udfyld formularen og modtag et tilbud på loftisolering.

JEG VIL GERNE KONTAKTES MED ET TILBUD