Der er mange muligheder, når der skal vælges nyt tag. Der skal tages stilling til farve, form og struktur – og så skal det holde et budget.
Her får du et overblik over de mest gængse typer.

De lette tagtyper

De lette tage har den fordel, at de som oftest kan lægges oven på det eksisterende tag.

Lette tagtyper:

  • Stål: Decratag er stålplader, som er meget robuste og stærke. Pladerne fås i utallige former og farver og ligner lidt teglsten. Pladernes konstruktion gør, at der ikke er støjgener, når det regner. Læs mere om Decra her.
De mellemtunge tagtyper

De mellemtunge tage kræver ikke så kraftig en konstruktion som de tunge tage og kan ofte lægges på den eksisterende konstruktion.

De mellemtunge tagtyper:

  • Eternit: Eternittage bliver lavet af fibercement og er et meget udbredt materiale. Normalt er deres form som bølgeplader eller flade tagplader. Eternitplader produceres i dag helt uden asbest. Læs mere om eternit her.
  • Tagpap: Tagpap er en lille smule billigere end andre tage og kan få et eksklusivt udseende. Tagpap er blevet udviklet gennem årene og er meget slidstærkt og robust. Læs om de mange fordele ved tagpap her.
  • Skifereternit: Skifereternit består af plader fremstillet i miljøvenlig fibercement og er et af de mest benyttede materialer til tagdækning. Skiferpladerne er diagonale eller rektangulære og kan også bruges til facadebeklædning. Læs mere om skifereternit her.
De tunge tagtyper

De tunge tage er typisk dyrere, men har også længere holdbarhed. En forudsætning for et tungt tag er dog en tagkonstruktion af en særlig kapacitet.

De tunge tagtyper:

  • Tegl: Solide og noget dyrere end andre tagtyper, men med en lang holdbarhed på 50-70 år.
    Læs mere om tegltag.
  • Beton: Denne type minder på mange områder om teglsten, men er noget billigere.
    Læs mere om betontag.
  • Naturskifer: Dette tag er et af de mest holdbare overhovedet og ligger i den dyre ende. Det er et 100 procent rent naturmateriale, så det er også det miljømæssige rigtige valg. Læs mere om naturskifer.
Andre fordele ved nyt tag

Et nyt tag sikrer dig imod utætheder og skader som følge heraf. De fleste vælger at få isoleret bedre, når man alligevel er i gang med ombygningerne på tagetagen. Her kan der være mange penge sparet på varmeregningen fremover.

Når det store projekt er besluttet, er det værd at overveje, om der eventuelt skal monteres et ekstra vindue, en kvist, flytte skorstenen eller udluftningskanalerne. Du kan også lave et loftrum beboeligt. Der er mange muligheder, når der alligevel skal bygges om.

Så længe holder de forskellige tagtyper
  • Naturskifer: Over 100 år – garanti typisk 30 år

  • Tegl: 50-70 år – garanti typisk 40 år

  • Beton: 30-50 år – garanti typisk 30 år

  • Eternit: 35-45 år – garanti typisk 15 år

  • Stål: 40-60 år – garanti typisk 30 år

Går du og overvejer at få et nyt tag, kan vi anbefale, at du bestiller et gratis Tagtjek. Her kan du få inspiration, rådgivning og priser på tagløsninger, som passer til dit hus, dit budget og tagkonstruktion.

Bestil gratis tagtjek

Mest læste artikler

Alger eller ej?

Går vi endnu et mildt og fugtigt vinterhalvår i møde, vil det give gode betingelser for de alger du måske allerede har på dit tag. Men er det bedst at lade dem blive eller [...]