De kraftige storme bliver hyppigere og voldsommere. Ved du om dit tag kan klare udfordringerne? Se her, hvor dit tag er særligt udsat.

Det er vigtigt, at dit tag er monteret, så der er taget højde for de øgede vindstyrker. De forskellige tagtyper er monteret forskelligt og nogle mere sikkert end andre.

Læs også: Vær opmærksom på disse skader, hvis du har eternittag.

Her tager vinden ekstra fat i dit tag

Det er vigtigt, at dit tag sidder rigtig godt fast, der hvor vinden kan få fat:

✔︎ Nederst ved tagrenderne
✔︎ Langs vindskeden for enden af taget
✔︎ Ved skorsten
✔︎ Ved ovenlysvinduer.

Ved nybyggerier er det faktisk et krav, at der skal laves en befæstelsesplan, men desværre er det vores oplevelse, at det ikke er alle rådgivere der går så meget op i dette.

De fleste tage holder 30-40 år eller endnu længere, hvis de er monteret korrekt – og bliver vedligeholdt. Det har vi heldigvis tradition for herhjemme, men for næsten alle tagtyper er der faldgruber.

Både tegltag og eternitplader kræver lidt ekstra opmærksomhed, hvis de har mange år på bagen. Selve taget kan som udgangspunkt holde i mange år, men det kræver, at tagplader og -sten sidder godt fast.

Læs også: Ved du om din forsikring dækker følgeskader ved utæt tag?

Mørtel og bindingsmiddel forgår med tiden

Mørtel eller andre bindingsmidler holder ikke evigt, og tidligere var det heller ikke kutyme at befæste lige så mange steder som i dag. På eternittag vil en kraftig storm ikke nødvendigvis kun fjerne en enkelt plade, hvis vinden får fat. Tagpladerne hænger så meget sammen, at du kan risikere, at hele tagfladen river sig løs. Selv tagpap kan rive sig løs, hvis det ikke er ordentligt fæstnet. Det gælder især flade tage på høje bygninger.

Derfor er der sjældent stormskader på denne tagtype

Vi er ude til rigtig mange tag- og stormskader i løbet af et år, men på Decra ståltage oplever vi stort set ingen skader. Det skyldes, at taget er monteret på en helt anden måde end andre tagtyper, nemlig med en speciel låsemekanisme, der gør, at pladerne indbyrdes holder hinanden fast og dermed gør hinanden stærkere og mindre påvirkelige over for stærk blæst.

Er du i tvivl, om dit tag er fæstnet godt nok til kunne stå i mod de kraftige storme? Så anbefaler vi at du bestiller et gratis Tagtjek. Så kommer der en konsulent ud og gennemgår dit tag, giver dig en status og et tilbud på eventuelle udbedringer.

Bestil et gratis tagtjek

Mest læste artikler

Alger eller ej?

Går vi endnu et mildt og fugtigt vinterhalvår i møde, vil det give gode betingelser for de alger du måske allerede har på dit tag. Men er det bedst at lade dem blive eller [...]