UGENS TIP - gode tips og råd til husejere

  • haanvaerkerfradrag-2018-jydsktagteknik

Der har været tvivl, om håndværkerfradraget ville fortsætte eller bortfalde. Men ordningen gøres permanent, så du fortsat kan få fradrag for arbejdsløn ved både service- og håndværksydelser.

Sådan bliver håndværkerfradraget i 2018 og 2019

I 2018 og 2019 kan du få fradrag for op til 6.000 kr. ved serviceydelser og op til 12.000 kr. ved håndværksydelser. Se her hvad du kan få fradrag for.

Fradrag for håndværksydelser

Der vil i 2018 og 2019 fortsat være fradrag for arbejdsløn for:

  • Udvendigt malerarbejde (bortset fra tag)
  • Reparation og forbedring af skorsten
  • Udskiftning af ruder, vinduer og yderdøre
  • Isolering af tag, gulv og ydervægge
  • Installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg
  • Arbejde på solfangere, solceller og husstandsvindmøller
  • Reparation eller udskiftning af gasfyrskedler og varmeanlæg (bortset fra oliefyr, biokedelanlæg, pillefyr, biomassefyr og brændselskedler)
  • Udskiftning eller reparation af fjervarmeunits
  • Installation af varmepumper
  • Installation eller forbedring af ventilation
  • Kloakarbejde på egen grund
  • Fornyelse og etablering af dræn
  • Tilslutning til bredbånd
  • Installation af tyverialarm
Installation af tyverialarm

Nu gives der også fradrag i forbindelse med installation af tyverialarm. Til gengæld udgår fradraget på en række andre håndværksydelser.

Læs også: Så nemt indberetter du dit håndværkerfradrag.

Disse fradrag udgår
  • Installation af intelligent varme-, ventilations- og lysstyring
  • Solafskærmning af vinduer og glasdøre
  • Energirådgivning
  • Udskiftning af faste belægninger
  • Sikring af yderdøre og vinduer mod oversvømmelse
  • Installation af ladestik til elbiler
  • Fjernelse af asbest, PCB og bly
Fradrag for serviceydelser

Fradraget for lønudgifter til serviceydelser i hjemmet fortsætter som i dag. Du kan altså fortsat få fradrag for arbejdsløn i forbindelse med:

  • Almindelig rengøring
  • Vinduespudsning
  • Børnepasning
  • Almindeligt havearbejde m.m.
Følg med på SKATs hjemmeside

Vær opmærksom på, at enkelte ændringer kan forekomme, når Skatteministeriet udformer den endelige lovtekst. Det er derfor en god idé at følge med på SKATs hjemmeside.

Er du i tvivl om, hvordan du indberetter dit håndværkerfradrag?

Vi har lavet en guide, som gennem 5 trin, viser dig, hvor nemt du indberetter dit fradrag. Se guiden her.

Mest læste artikler

  • jydsk tagteknik facade

Tjek din facade for disse skader

Afskalninger i puds og revner i ydermuren kan udvikle sig til dyre skader, hvis du ikke får dem udbedret i tide. Se, hvad du skal være opmærksom på, og hvad du selv kan gøre [...]

  • Storm_JT_ugens_tip

Tjek dit hus når stormen har lagt sig

Når stormen er ovre, er det vigtigt at få tjekket huset grundigt for de skader, som man ikke umiddelbart kan se. Her er nogle af de ting, du skal kigge efter. Først og [...]

2018-04-19T11:47:32+00:00