Trænger dit hus til nye vinduer, så er der typisk tre forskellige materialer at vælge mellem. Hvilket materiale, du skal vælge, handler mest om vedligeholdelse.
Du skal meget tæt på et vindue i dag for at kunne se, om materialet er træ, aluminium eller plast. Selvfølgelig skal det passe til byggestil, men tykkelser på karme og rammer er også et utrolig vigtigt parameter.
Tre typer rammer:
Trævinduer
Det klassiske valg, som både er godt og holdbart, hvis vinduerne er produceret rigtigt. Og som også er det, der passer, når gamle huse skal fornys. Træ skal imidlertid vedligeholdes, så malerpenslen skal findes frem med jævne mellemrum.
Mange trævinduer har aluminiumslister i bunden af vinduet for at undgå rådskader, da det er her, regnvandet lægger sig.
Træ/aluminium
En anden måde at producere vinduer på – uden at gå på kompromis med at bruge træ – er kombivinduerne træ/aluminium. Her er vinduet beklædt med en tynd aluminiumsbelægning udvendigt, og den er ikke lige så modtagelig for vejr og vind som det rene træ. Beskyttelsen er simpelthen større. Aluminium kan/skal også males, men slet ikke så ofte som rent træ. Her er almindelig vask som regel nok.
Plastik
Der fremstilles også vinduer helt uden brug af træ. Det er plastvinduer, typisk forstærket med stål.
Disse vinduer bliver af mange betegnet som stort set vedligeholdelsesfrie. De kan dog godt blive beskidte, men så er det et spørgsmål om brug af vand og sæbe frem for maling og/eller træbeskyttelse.
Tjek dog hos producenten for nogle anbefaler, at vinduerne bliver behandlet med et plastplejemiddel mindst hvert andet år.
Mest læste artikler
7 ting du bør tjekke på huset efter vinteren
Det er en god idé at undersøge om vinteren har sat spor på dit hus. Og allerbedst er det at tjekke før, der kommer blade på træer og buske. Her får du gode tips [...]
4 energioptimeringer under 50.000 kr.
Energioptimeringer behøver ikke være store investeringer. Nedenfor får du 4 eksempler på forbedringer til under 50.000 kr., som du uden tvivl vil kunne mærke på din varmeregning. Når der bliver talt om [...]
Bedre tyverisikring i nye vinduer og døre
Der er mange fordele ved nye døre og vinduer. En af dem er, at de generelt er sværere at bryde igennem end ældre vinduer. Og det er vigtigt, da du skal kunne føle dig [...]
Tjek dit hus når stormen har lagt sig
Når stormen er ovre, er det vigtigt at få tjekket huset grundigt for de skader, som man ikke umiddelbart kan se. Her er nogle af de ting, du skal kigge efter. Først og [...]