Energitag – jordvarme på taget
Et energitag tilsluttes husets eksisterende varmepumpe. Dermed får i muligheden for også at udnytte tagfladen til opvarmning af jeres bolig.
Et energitag er en ide fra Icopal, som også kalder det en simpel måde at lave en solfanger på. Et energitag består ganske enkelt i at der løber nogle 20mm tykke plastikslanger lige under tagpappet. Nogle tynde aluminiumsplader leder varmen hen til slangerne, hvor denn kolde væske absorberer energien. Væsken ledes hen i en varmepumpe, der trækker varmen ud af væsken og sender varmt vand ind i huset og koldt vand op på taget.
Fordele ved energitag
Ifølge Icopal er der en lang række fordele ved at få et energitag:
- Et energitag sparer penge til opvarmning
- Et energitag reducerer udslip af NOx og CO2
- Et energitag kan etableres uden at haven skal graves op
- Et energitag giver et stort udbytte. Årsvirkningsgrad (COP) på ca. 3,9