Bølgeeternit er en af de mest almindelige tagtyper i Danmark. Især i byggeboomet i 1960’erne og 1970’erne blev eternittage anvendt i op mod 70 % af byggerierne.
Et sådant tag har typisk en levetid på 40–60 år, afhængigt af vedligeholdelsen. Tagplader, der er produceret før 1986, indeholder som regel asbest.
Kritisk
Her ses et billede af et nedslidt bølgeeternittag, hvor flere plader er revnede og tydeligt forvitrede.
Et tag i denne tilstand vil som udgangspunkt ikke være rentabelt at reparere, da udskiftning af enkelte plader ofte ikke er tilstrækkeligt, og der typisk vil være behov for en mere omfattende udskiftning.
På den baggrund anbefales det, at taget udskiftes i sin helhed.
Ved gennemgangen af taget konstaterede vores håndværkeruddannede konsulenter flere skader og mangler.
Kunden ønskede dog en reparation frem for en komplet udskiftning, hvilket blev vurderet muligt. Vi har derfor udskiftet flere tagplader og rygningsplader (se billede) samt monteret nye tætningsbånd i både rygninger og skotrender.
Denne løsning forlænger tagets levetid og udskyder behovet for en fuldstændig udskiftning med nogle år.
Kritisk
Et “asbestfrit” bølgeeternittag produceret i perioden 1986–2001 indeholder en høj andel flyveaske. Dette medfører, at pladerne har en lav styrke og har tendens til at smuldre. Det er desværre ikke muligt at udføre en holdbar reparation på denne type tag, da både pladerne og tilhørende materialer er nedbrudte.
Hvis taget derimod er produceret efter 2001, kan det i nogle tilfælde renses og males, da producenten her begyndte at fremstille et væsentligt stærkere og mere holdbart produkt.
Kritisk
Der er flere typiske årsager til, at rygningsplader på eternittage (fibercementtage) med tiden kan få skader og revner.
Ældre eternit (fibercement, ofte med asbest) bliver gradvist mere sprødt. Materialet mister sin elasticitet gennem årene, og selv små bevægelser i taget kan derfor føre til revnedannelser.
Rygningspladerne er placeret øverst på taget, hvor belastningen og bevægelserne er størst. Opstår der små revner, kan vand trænge ind, og ved frost vil vandet udvide sig og forværre skaderne.
Derudover er rygningsplader særligt udsatte for vindpåvirkning. Kraftig blæst og storme kan skabe løft og vibrationer, som over tid kan løsne fastgørelserne.
Mos og alger bidrager også til nedbrydningen, da de holder på fugt. Det øger risikoen for frostskader og kan samtidig skjule begyndende revner.
Bølgeeternitplader på eternittage (fibercementtage) kan med tiden få skader og revner som følge af flere typiske påvirkninger og nedbrydningsprocesser.
Når pladerne optager fugt, kan vandet fryse til is i kolde perioder. Isen udvider sig og skaber små revner, som med tiden bliver større.
Gentagne skift mellem vådt/tørt og varmt/koldt får materialet til at arbejde. Det giver mikroskopiske spændinger, som langsomt svækker pladen.
Solens stråler nedbryder over tid bindemidlerne i overfladen, så pladen bliver mere porøs og skrøbelig.
Mos og alger holder på fugt. Det forlænger den tid, pladen er våd, hvilket øger risikoen for frostskader og nedbrydning.
Det viste bølgeeternittag fremstår tydeligt nedslidt med revnede og forvitrede plader, hvilket er tegn på, at tagets levetid er ved at være udtømt.
Når et bølgeeternittag når dette stadie, vil reparation af enkelte plader sjældent være en holdbar løsning, da den generelle tilstand ofte betyder, at nye skader hurtigt vil opstå andre steder på taget.
For at undgå risiko for vandindtrængning, følgeskader og løbende reparationsomkostninger vurderes det derfor som mest hensigtsmæssigt at planlægge en samlet udskiftning af taget.
Ældre bølgeeternit (især fra før ca. 1990) bliver porøst med tiden. Overfladen mister sin beskyttelse, så pladerne suger mere vand.
Frost/tø-cyklusser giver små revner og afskalning.
Skotrender er et af tagets mest belastede områder (meget vand samles her).
Hvis inddækningen er for smal, rusten eller dårligt monteret, løber vand ind under tagpladerne.
Blade og snavs kan stoppe vandafledning overløb og fugt.
Gamle skruer og pakninger bliver tætte og slipper vand ind.
Plader kan have rykket sig lidt over tid (vind og temperatur).
Alger, mos og snavs holder på fugt og accelererer nedbrydning.
Hvis et eternittag (fibercement uden asbest) er meget slidt, er der typisk nogle ret klare tegn og vurderinger:
Et asbestfrit eternittag kan med tiden begynde at “kridte” – altså afgive en gråhvid, støvet overflade. Det er normalt en form for nedbrydning af overfladen, hvor bindemidlet i pladerne langsomt bliver svækket af vejr, frost og UV. Hvis det er meget udtalt, betyder det ofte, at taget er ved at være i den sidste del af sin levetid.
Når man samtidig siger “dårligt tag”, handler det typisk om ting som revner, porøse plader, mos/alger i stor mængde, eller begyndende vandindtrængning.
Det er mere alvorligt end bare kosmetisk slid.
Hvis dit tag ser ud som på billederne, bør du undersøge, om din husforsikring dækker eventuelle skader. Husforsikringen dækker normalt ikke skader, der skyldes manglende eller utilstrækkelig vedligeholdelse af taget.
I Danmark dækker en husforsikring typisk pludselige og uforudsete skader, mens skader, der opstår gradvist som følge af slid, ælde eller manglende vedligeholdelse, som regel er undtaget.
Eksempler på skader, der typisk ikke er dækketVi glæder os til at hjælpe dig.
Du får et opkald fra os i kundeservice hurtigst muligt på hverdage mellem kl. 8–16. Helt gratis og uforpligtende.
Udfyld navn, postnummer og telefonnummer — så kontakter vi dig snart.
