Energitjek 2017-11-24T16:01:18+00:00

Sådan udføres et energitjek

Når du bestiller et energitjek hos Jydsk Tagteknik, kommer en af vores energikonsulent på besøg, med henblik på at energioptimere dit hus. Energikonsulenten tjekker husets døre, vinduer,  hulmurs- og loftisolering. Der bruges bl.a termografi til at finde kuldebroer og særlig steder med nedsat isoleringsevne. Konsulenten gennemgår efterfølgende dine muligheder for at forbedre isoleringen af dit hus, så dit energiforbrug nedsættes.

Energikonsulenten kan også vurdere den positive effekt, som energioptimeringen har på husets energimærkning. Huset energimærkning har stor betydning for salgspris og liggetid ved eventuelt salg. En grundregel er at et trin op på et energimærke øger salgsprisen på dit hus med 800 kr. pr. m2. Dvs. har du et hus på 165 m2 vil dets værdi stige 130.000 kr. pr. energimærketrin. (kilde: Statens Byggeforskningsinstitut)

Derfor bruger vi termografi

Termografi er et fantastisk værktøj til at vurdere, hvor meget varme der slipper ud af huset. Kameraet viser ved hjælp at temperaturforskellen, hvor der er kuldebroer og behov for at efterisolere.

Det er kun muligt at udføre termografi i perioden fra oktober til marts måned, da det kræver en temperaturforskel på 10 grader mellem den indvendige og udvendige væg.

Fordele ved energioptimering

Få din varmeregning helt i bund

Der kan være rigtig store besparelser på varmeregningen, hvis du energioptimere dit hus. Ofte ser vi at alene besparelsen på varmeregningen ved fx efterisolering gør at investeringen er tjent hjem på kun 3-4 år

Det handler også om indeklima

En energiforbedring vil give lunere luft i boligen og mindre træk, hvilket i mange tilfælde betyder et markant bedre indeklima. Det er vores erfaring at alle, der får lavet energiforbedringer, opleveren en mærkbar forbedring fra dag ét. Det lavere energiforbrug, som du opnår ved energioptimering, betyder mindre belastende for klimaet og hjælper miljøet i den rigtige retning.

Udnyt håndværkerfradraget

Det giver rigtig god mening at udnytte det genindførte håndværkerfradrag på energiforbedringer. Ofte udgør arbejdslønnen den største udgift ved isoleringsopgaver, og det er netop arbejdslønnen du kan trække fra i skat. I en husstand med to voksne kan I samlet trække 30.000 kr. fra i skat, som i de fleste tilfælde er rigeligt til at dække arbejdslønnen.