Vandskader er noget af det værste for en husejer. Kommer der vand i husets isolering eller vægge, kan det udvikle sig til råd og skimmelsvamp.
Det er derfor en god idé at tjekke dine tagrender for skader og rense dem grundigt et par gange om året. Tagrender, der ikke leder vandet til kloakken, kan forårsage nedbrydning og frostsprængninger på malede, pudsede og murede facader. Samler vandet sig i pytter på jorden, kan du risikere at få frostsprængninger i soklen og fugtproblemer i kælderen.
5 typiske problemer
• Vandet fra taget render ud over tagrenden, fordi den sidder for lavt.
• Tagrenden er for lille og kan derfor ikke nå at opsamle vandet ved kraftige regnskyl
• Tagrenden har bagfald og leder derfor ikke vandet mod nedløbsrøret
• Utætheder
• Skidt og snavs blokerer for ned- og afløb
TIP: Har du skjulte tagrender er eftersyn og vedligeholdelse svært – men også endnu vigtigere! Et af de helt store problemer er følgeskaderne i form af råd og svamp i det omliggende træværk, og i værste fald i tagkonstruktionen. Skjulte tagrender skal derfor efterses oftere end almindelige tagrender.
Risiko for frosne tagrender om vinteren
Hvis tagrenden er stoppet, kan vandet ikke ledes til kloakken. I stedet risikerer du, at vandet fryser, så snart temperaturen kommer under frysepunktet. Frosne tagrender kan føre til fugtskader på huset, fordi nedbør og smeltevand fra taget ender med at løbe ud over kanten på tagrenden og ind mod husets mur- og træværk.
Forsikringen dækker normalt ikke
Hvis der løber vand ud over kanten på tagrenderne, og der opstår vandskade på huset, dækker din forsikring normalt ikke. Vær opmærksom på, om din forsikring dækker, hvis nedbør trænger ind af åbninger og utætheder i huset.
Få et gratis Hustjek
Hvis du er i tvivl om, dit hus har fået skader, kan du bestille et gratis Hustjek. Så får du en gennemgang af dit tag, tagrender, træværk, facade, vinduer, døre og isolering.
Mest læste artikler
Hvilket tag er det rigtige til dit hus?
Der er mange muligheder, når der skal vælges nyt tag. Der skal tages stilling til farve, form og struktur - og så skal det holde et budget. Her får du et overblik over de [...]
7 ting du bør tjekke på huset efter vinteren
Det er en god idé at undersøge om vinteren har sat spor på dit hus. Og allerbedst er det at tjekke før, der kommer blade på træer og buske. Her får du gode tips [...]
Er dit tag stærkt nok til den næste storm?
De kraftige storme bliver hyppigere og voldsommere. Ved du om dit tag kan klare udfordringerne? Se her, hvor dit tag er særligt udsat. Det er vigtigt, at dit tag er monteret, så der er [...]
Alger eller ej?
Går vi endnu et mildt og fugtigt vinterhalvår i møde, vil det give gode betingelser for de alger du måske allerede har på dit tag. Men er det bedst at lade dem blive eller [...]