Fugt fra madlavning, tøjtørring, kolde vægge og træk kan give grobund for råd og svamp, som giver et dårligt indeklima. Læs, hvordan du opdager fugten i tide og undgår den fremover.

Et dårligt indeklima kan være skadeligt for både dig og din pengepung. Udover en lang række fysiske gener, så kan et dårligt indeklima også medføre dyre skader på din bolig.

Tegn på dårligt indeklima

Fugt, råd, skimmelsvamp, sorte pletter på vægge og lofter skal få alarmklokkerne til at ringe. Det kan skyldes træk fra døre og vinduer, kolde vægge og indendørs aktiviteter som madlavning, tørring af tøj mv.

Læs også: Med et professionelt hustjek kan du opdage fugtskader og utætheder i tide.

Er kondens i vinduerne tegn på dårligt indeklima?

Dug og kondens i vinduesrammen er ikke altid tegn på dårligt indeklima. Ofte oplever vi det i vinterhalvåret om morgenen i soveværelset, på badeværelset eller når vi har gæster og er samlet i en varm stue. Det er helt naturligt og kan klares med udluftning. Det er en god idé at tørre vinduet med en tør klud, så kondensen ikke udvikler sig til råd og skimmelsvamp.

Oplever du dug og kondens i vinduesrammerne døgnet rundt, bør du ændre dine vaner omkring udluftning, eller se efter andre tegn som kolde vægge, træk fra vinduer inden det forårsager skade på din bolig.

Læs også: Så meget loftisolering bør du have – og sådan tjekker du det selv.

6 tips til bedre indeklima
  1. Sørg for at lufte ud med gennemtræk tre gange dagligt i ca. 10 min.
  2. Brug emhætte og luft ud, når du laver mad
  3. Hæng vasketøjet til tørre udenfor eller brug tørretumbler
  4. Sørg for at have samme rumtemperatur i alle værelser – gerne 20-22 grader
  5. Luft ud, når du har været i bad, og luk døren til badeværelset, når du bader
  6. Hold døren til soveværelset åben om natten
Sådan fjerner du selv skimmelsvamp

Hvis det er et mindre område, der er angrebet, kan du selv prøve at fjerne skimmelsvampen med et svampemiddel. Du kan også forsøge med Rodalon eller klorin. Vær opmærksom på, at klorin bleger og kan afgive giftige dampe, hvis det blandes med andre rengøringsmidler.

Find årsagen

Det er ikke nok at fjerne skimmelsvampen. Det er vigtigt at finde og fjerne årsagen til, at svampen er opstået, da du ellers vil få problemer med den igen. Ofte skyldes forekomst af råd og skimmelsvamp fugtskader forårsaget af kuldebroer, utætheder og manglende isolering. Det kan derfor være en god idé at få lavet et hustjek, så du kan få vished om omfanget af evt dårlig isolering.

Bestil et hustjek her

Mest læste artikler

4 energioptimeringer under 50.000 kr.

Energioptimeringer behøver ikke være store investeringer. Nedenfor får du 4 eksempler på forbedringer til under 50.000 kr., som du uden tvivl vil kunne mærke på din varmeregning. Når der bliver talt om [...]