Energioptimeringer behøver ikke være store investeringer. Nedenfor får du 4 eksempler på forbedringer til under 50.000 kr., som du uden tvivl vil kunne mærke på din varmeregning.

Når der bliver talt om at nedsætte varmeregningen, henvises der ofte til ny varmeløsning i huset. Men måske er det ikke din varmeløsning, der er problemet, men at den varme du betaler så dyrt for, ikke bliver i huset. Hvis dit hus er mere end 35 år gammelt, vil der ofte være stort potentiale i at energioptimere det.

4 energioptimeringer under 50.000 kr.*

  1. Loftisolering
  2. Hulmursisolering
  3. Renovering af vinduer
  4. Udskiftning af ruder

Lad os tage punkterne et ad gangen.

1: Loftisolering
Efterisolering af loftet er den bedste måde at forbedre din boligs varmeøkonomi på. Varme stiger opad, og hvis loftisoleringen ikke er i orden, ender varmen på dit loft i stedet for i din stue.
Loftisolering falder sammen og mister sin effekt, som tiden går og der kan opstå kuldebroer. Selvom det kan virke uoverskueligt at skulle rydde loftet for alle dine gemte ejendele, er det besværet værd, og du bliver belønnet, hver gang varmeregningen skal betales.

Har du ikke selv kræfterne til at tømme dit loft, er det helt sikkert en opgave, som den lokale flyttemand gerne vil hjælpe med.

Beregn, hvor meget en loftisolering vil koste dig

2: Hulmursisolering
Isoleringen i ydervæggene har det med at falde sammen og miste sin effekt over tid. Derfor kan en hulmursisolering være en god investering for mange husejere. Vi oplever, at husejerne slet ikke er klar over, hvor lidt det koster at efterisolere, og hvor stor effekt det har på både indeklima og pengepung.

Få prisen på en hulmursisolering

3: Renovering af vinduer
Hvis dine vinduesrammer er fri af råd og svamp, er det ikke nødvendigt at skifte hele vinduet. Kig i stedet på fugen rundt om vinduet. Trænger den til at blive opfrisket? Og hvad med gummilisterne i vinduet – hvornår har du sidst udskiftet eller olieret dem? Gummilisterne mister deres smidighed, hvis de ikke vedligeholdes og stive gummilister kan give utætheder og træk. En opdatering af fuger og gummilister kan betyde, at vinduet igen holder på varmen.

Se videoen: Sådan undgår du træk – og sparer penge

4: Udskiftning af ruder
Hvis dine ruder er mere end 25 år gamle, er det med stor sandsynlighed ikke energiruder. I stedet for at skifte hele vinduet kan du måske nøjes med at udskifte ruden med en energirude, som holder bedre på varmen. Det er billigere end at udskifte hele vinduet, og det kan give en betydelig varmebesparelse. Nye energiruder med holder typisk 3 gange bedre på varmen end traditionelle termoruder.

Se videoen: Derfor bør du skifte til energiruder

Sidegevinsten ved at energioptimere din bolig
Udover de daglige besparelser på varmeregningen er sidegevinsten ved at energioptimere din bolig, at den som regel stiger i værdi. Det kan have betydning, hvis du ønsker at bruge din friværdi, eller hvis du har planer om at sælge. Den gennemsnitlige stigning på salgsprisen ligger på ca. 500 kr. pr. kvadratmeter, for hvert bogstav et energimærke forbedres. Det svarer til ca. 65.000 kr. for et hus på 130 m2.

Det betaler sig, at lade besparelsen betale for energirenoveringen
Når du energirenoverer kan du vælge at få det finansieret og derved bruge besparelsen på varmeregningen til at betale lånet. I mange tilfælde sparer du faktisk mere på varmeregningen, end det koster at låne til forbedringerne.

Læs mere om finansiering og beregn din månedlige ydelse

* Estimatet gælder for et typisk etplanshus på 120 kvm. Prisen kan variere ift. antallet af vinduer, husets almene stand og prisstigninger.

Få et Energitjek af din bolig

Mest læste artikler

Alger eller ej?

Går vi endnu et mildt og fugtigt vinterhalvår i møde, vil det give gode betingelser for de alger du måske allerede har på dit tag. Men er det bedst at lade dem blive eller [...]