Slip af med ukrudt, alger og flisepest. Vi giver dig nogle gode råd til, hvad du kan gøre – og hvad du IKKE skal gøre.

Hvis du har mos og ukrudt mellem fliserne, kan du bruge et ukrudtsmiddel for at få det til at visne, men du slipper ikke for at fjerne det. Brug evt. en gammel skruetrækker eller en metalfugerenser, som du kan købe i et have- eller byggemarked til at skrabe det væk. Herefter skal du feje fugesand ned i fugerne. Du kan få fugesand, som gør det sværere for ukrudtet at gro, så der bliver længere imellem, at du skal luge.

Læs også: Forlæng tagets levetid

Det kan du selv gøre mod flisepest

Flisepest er en svær fjende. Rensning med sand, som du fejer hårdt mod fliserne, er skånsom mod fliserne, men det fjerner kun flisepesten delvist, og der skal bruges masser af knofedt. Brug af kemikalier er mere effektivt, men det er vigtigt, at du kun benytter de af Miljøstyrelsen godkendte bekæmpelsesmidler, som er beregnet til formålet. Godkendelsen er din garanti for, at produktet virker og skåner dig selv og miljøet mest muligt.

Det skal du IKKE gøre mod flisepest

Selv om det kan være fristende, skal du ikke bruge en almindelig højtryksrenser til at fjerne flisepest og alger. Umiddelbart giver højtryksrensningen et flot resultat, men den hårde stråle ødelægger flisernes overflade og gør dem porøse og dermed endnu mere modtagelige for flisepest. Vil du benytte en højtryksrenser, skal du bruge et mundstykke, der fordeler højtrykspulerens tryk. Så undgår du at beskadige dine fliser. Du kan også få en fagmand til at rense og imprægnere fliserne, så du er sikker på, at de renses korrekt.

Algebehandling giver flotte fliser

Har du fået renset og imprægneret dine fliser, kan du vedligeholde dem med en årlig algebehandling. Herved sikrer du, at eventuel spirende mos- og algevækst fjernes og forebygger nye belægninger, så fliserne kan bevare deres flotte udseende og robusthed.

Læs mere om fliserens her
Se videoen om algebehandling

Mest læste artikler

Alger eller ej?

Går vi endnu et mildt og fugtigt vinterhalvår i møde, vil det give gode betingelser for de alger du måske allerede har på dit tag. Men er det bedst at lade dem blive eller [...]