Vind og vand kan komme ind via gavlen, hvis de brædder, der sidder der, er rådne eller trænger til vedligehold. Men rigtig mange husejere glemmer vigtigheden af en sund gavl.

De såkaldte ”vindskeder” i enden af taget beskytter huset mod regn og blæst og er noget af det vigtigste at holde ved lige, hvis du vil undgå, at der kommer fygesne og regn ind til spærene, hvilket kan forårsage råd og svamp. 

Mal eller udskift

Vindskederne er meget udsatte og slides hurtigere end træ andre steder på huset. Den løbende, langtidsholdbare løsning er maling og/eller brug af træbeskyttelse, gerne hvert andet år. Men er du bagud på dette område, så kan en udskiftning være nødvendig.

Læs også: Sådan tjekker du om du har nok isolering

Udfordringen

At udskifte eller male vindskederne er ikke en håndværksmæssig svær opgave. Du kan sagtens gøre det selv, men udfordringen er højden og dermed tilgængeligheden. Det kan hurtigt blive farligt, hvorfor et stillads er at foretrække.

Ønsker du et tilbud på nye vindskeder, er du meget velkommen til at kontakte os. Find din afdeling her.

Undgå at skulle vedligeholde gavlen

Ender du med at tage beslutningen om at skifte dine vindskeder af træ, hvorfor så ikke skifte til et materiale, der fritager dig fra at skulle vedligeholde? Fibercement er et rigtig godt og solidt alternativ til en gavl af træ. Det er et tyndt materiale, som på afstand – til forveksling -ligner træ, men som beskytter optimalt.

Er du i tvivl om din gavls tilstand, kan vi tilbyde et gratis Tagtjek, hvor vi bl.a. gennemgår træværket rundt om taget.

Læs mere om et gratis Tagtjek

Mest læste artikler

Alger eller ej?

Går vi endnu et mildt og fugtigt vinterhalvår i møde, vil det give gode betingelser for de alger du måske allerede har på dit tag. Men er det bedst at lade dem blive eller [...]