Eternittage fra 70’erne og 80’erne nærmer sig udløbsdatoen. Typisk har de en levetid på mellem 35 og 45 år. Har du et ældre eternittag, skal du være særligt opmærksom på nogle typiske skader. Få også svaret på om dit tag indeholder asbest.
Har dit hus bølgeeternittag, er det en god vane at tjekke taget mindst en gang om året. Revnede og/eller ødelagte bølgeeternitplader, skal udskiftes hurtigst muligt, ellers kan du risikere fugt og vandskader. Følgeskaderne kan være skimmelsvamp og i værste tilfælde råd.
Læs også: Se om forsikringen dækker følgeskader ved utæt tag?
4 typiske skader
- Skader på rygningsplader opstår pga. vejrets slid på taget. Der kommer små revner i rygningspladerne, som vokser sig større med tiden. Revnerne kan også skyldes, at nogen har gået på taget, og har beskadiget kanten, som knækker. Du kan selv midlertidigt tætne den ødelagte rygningsplade med en acrylfuge. Men vil du være helt sikker, bør du skifte pladen.
- Skader på tagplader. Et sikkert tegn på, at dit tag er nedslidt, er begyndende revner i tagpladerne. Opdager du revner i tagpladerne, skal de straks udskiftets, så der ikke opstår fugt og vandskader. En tommelfingerregel siger, at er mere end 10% af taget beskadiget, kan det bedre svare sig at skifte hele taget. Ofte kan bølgeeternit bruges som undertag. Det gør det mindre omkostningfuldt, fordi du undgår, at afmontere og destruere det gamle tag.
- Afskalning på tagpladerne er endnu et tegn på, at taget er slidt. Er afskalningerne på størrelse med en femkrone eller større, er der risiko for, at der kan opstå huller i taget. Er afskalningerne mindre, kan de med fordel renoveres med fx en tagrensning og efterfølgende tagmaling.
- Hold øje med skruer og tætningsskiver. Skruerne kan have løsnet sig, så tagpladen ikke sidder tilstrækkelig fast. Tætningsskiverne har det ofte med at mørne og miste deres effekt. Vi anbefaler ikke, at du selv laver reparationer på dit eternittag.
Læs også: Denne tagtype er bedst rustet til at klare de fremtidige storme
TIP: Sådan tjekker du om dit tag indeholder asbest
På oversiden af hver tagplade finder du et 5-10 cifret tal, der giver dig svaret:
- Er det første tal 0 eller 1 indeholder pladen asbest.
- Er det første tal 4 eller 5, indeholder pladen IKKE asbest.
Problemer med asbest i bølgeeternit
Bølgeeternit har frem til 1988 indeholdt asbest, hvilket er sundhedsskadeligt. Men siden 1984 er eternitplader blevet producert helt uden asbest. Det kan være svært at vide præcis hvilken periode dine tagplader er fra.
Mest læste artikler
Hvilket tag er det rigtige til dit hus?
Der er mange muligheder, når der skal vælges nyt tag. Der skal tages stilling til farve, form og struktur - og så skal det holde et budget. Her får du et overblik over de [...]
7 ting du bør tjekke på huset efter vinteren
Det er en god idé at undersøge om vinteren har sat spor på dit hus. Og allerbedst er det at tjekke før, der kommer blade på træer og buske. Her får du gode tips [...]
Er dit tag stærkt nok til den næste storm?
De kraftige storme bliver hyppigere og voldsommere. Ved du om dit tag kan klare udfordringerne? Se her, hvor dit tag er særligt udsat. Det er vigtigt, at dit tag er monteret, så der er [...]
Alger eller ej?
Går vi endnu et mildt og fugtigt vinterhalvår i møde, vil det give gode betingelser for de alger du måske allerede har på dit tag. Men er det bedst at lade dem blive eller [...]