Fygesne kan komme ind gennem små revner og sprækker. Det er derfor en god idé at tjekke loftet, når det har sneet og blæst udenfor. Smeltet sne kan forårsage skimmelsvamp og dyre vandskader.
Det er langt fra alle husejere, der opdager fygesne og smeltevand i tide. Ofte er det først, når temperaturen kravler op over frysepunktet, og fygesneen tør, at husejerne får sig en grim overraskelse – eller flere år senere når skimmelsvampen viser sit grimme ansigt.
Her er tegnene på, at du har haft sne på loftet
Det er ikke nok at gå op på loftet og kigge efter sne. Måske er sneen allerede smeltet, og så er det endnu mere vigtigt at se efter, om isoleringen er våd eller faldet sammen, og om der er revner og sprækker, der skal tætnes. Det kan nemlig hurtigt blive en dyr affærre, hvis den smeltede sne siver igennem isoleringen og lægger sig som en vandpyt ovenpå dampspærren – eller trænger gennem loftet og ned i stuen.
Gør dette, hvis du opdager sne på loftet
Ligger der sne på loftet, fejes den op med kost og fejeblad og lægges i en spand el.lign., så du undgår, at den smelter, når det tør. Er du så uheldig først at opdage fygesneen, når den trænger gennem loftet, er det vigtigt, at du med det samme får fjernet overskydende sne på loftet og tørret op.
Læs også: Har du nok isolering?
TIP: Tjek tætningsbåndet
Fygesne kan give problemer i selv helt nye boliger. Tætningsbåndet langs rygningen holder nemlig kun i 5-10 år, fordi materialet begynder at smuldre eller ødelægges af fugle. Og så er der fri passage for fygesne og slagregn.
Sådan fjerner du smeltevandet
Læg aviser på det ramte område, som kan opsuge det værste vand. Herefter skal du løfte den fugtige isolering, så loftbrædder, isolering mv. tørres grundigt igennem. Vores konsulenter kan hjælpe med at vurdere skadens omfang, og om der skal lægges ny isolering, så du ikke får problemer med fugt og skimmelsvamp eller ødelagt isolering. Isolering, der har været våd, kan miste isoleringsevnen, og det kan blive dyrt på varmeregningen næste vinter.
Begræns skaden
Har du fået fygesne på loftet, er det også en god idé at sørge for at få stoppet huller, revner og sprækker med avispapir, klude el.lign., så der ikke kommer yderligere fygesne ind på loftet. Vær opmærksom på, at der godt kan komme fygesne på loftet gennem udluftningshætter og ventilationskanaler, men dem må du aldrig stoppe eller lukke til, da loftet så ikke ventileres godt nok.
Læs også: Dækker din forsikring
Undgå fygesne i fremtiden
Når vejret tillader det, bør du foretage en grundig undersøgelse af loftet og taget. Du kan f.eks. gå op på loftet, når det er lyst udenfor. Der, hvor lyset trænger ind, er de steder, hvor fygesne og slagregn også kan trænge ind, og hvor taget bør tætnes.
Er du i tvivl, kan du betille et gratis Tagtjek, hvor vi bl.a tjekker dit tag og isolering og ser, om der er fugtskader efter fygesneen eller andre skjulte skader.
Mest læste artikler
Hvilket tag er det rigtige til dit hus?
Der er mange muligheder, når der skal vælges nyt tag. Der skal tages stilling til farve, form og struktur - og så skal det holde et budget. Her får du et overblik over de [...]
7 ting du bør tjekke på huset efter vinteren
Det er en god idé at undersøge om vinteren har sat spor på dit hus. Og allerbedst er det at tjekke før, der kommer blade på træer og buske. Her får du gode tips [...]
Er dit tag stærkt nok til den næste storm?
De kraftige storme bliver hyppigere og voldsommere. Ved du om dit tag kan klare udfordringerne? Se her, hvor dit tag er særligt udsat. Det er vigtigt, at dit tag er monteret, så der er [...]
Alger eller ej?
Går vi endnu et mildt og fugtigt vinterhalvår i møde, vil det give gode betingelser for de alger du måske allerede har på dit tag. Men er det bedst at lade dem blive eller [...]