Afskalninger i puds og revner i ydermuren kan udvikle sig til dyre skader, hvis du ikke får dem udbedret i tide. Se, hvad du skal være opmærksom på, og hvad du selv kan gøre for at forebygge eller reparere, hvis skaden er sket.
Det er en god idé at tjekke ydermure og sokkel for revner og afskalninger mindst én gang om året. Revner, sprækker og afskalninger gør det muligt for regnvand at trænge ind og forårsage fugtskader samt skimmelsvamp og råd i hulmursisoleringen og den bagvedliggende konstruktion.
Typiske tegn på skader
Gå en tur rundt om huset og undersøg for udvendige revner samt afskallet puds og maling i facade, gavle og sokkel. Tjek også, om der er fugtskjolder. Vær særlig opmærksom, hvis du har opdaget fugtskjolder og buler i væggen inde i huset, da det kan være tegn på vandindtrængning udefra.
Læs også: Her er tegnene på dårligt indeklima
Sådan undersøger du huset
Du skal være omhyggelig, når du undersøger for skader. Hold øje med pludselig opståede revner, eller om revnerne er blevet større. Har du en pudset facade, kan du banke forsigtigt på pudset. Hvis det lyder hult, har pudset sluppet muren. I så fald skal du banke det ødelagte puds af og reparere med nyt. Har du murede facader, kan du skrabe i fugerne mellem murstene og tjekke, om de er porøse. Er fugerne porøse, kan vand og fugt trænge ind til isolering og konstruktion.
Find årsagen
Det er vigtigt at få udbedret skaderne i tide, så regnvand og fugt ikke trænger ind og forårsager fugtskader eller frostsprængninger, når vinteren sætter ind. Hvis du oplever, at der er et område, som står og er fugtigt, er det vigtigt at finde årsagen til skaden. Det kan f.eks. være et utæt nedløbsrør, eller at regnvand har svært ved at komme væk fra soklen.
Læs også: Derfor giver det god mening at opnå et bedre energimærke
Dét kan du selv gøre
Du kan som udgangspunkt godt selv reparere mindre revner og sprækker, men ved større revner kan det være en god idé at få en professionel til at udbedre skaderne, da de kan være langt mere omfattende, end du umiddelbart kan se.
Lad os hjælpe dig
Hvis du er i tvivl, om du har skader på dit hus, tilbyder vi et gratis Hustjek, hvor vi bl.a. tjekker din facade, gavle og sokkel. Er der skader på huset, får du et uforpligtende tilbud på udbedring, så du har et overblik over omfang og pris på udbedring.
Mest læste artikler
Hvilket tag er det rigtige til dit hus?
Der er mange muligheder, når der skal vælges nyt tag. Der skal tages stilling til farve, form og struktur - og så skal det holde et budget. Her får du et overblik over de [...]
7 ting du bør tjekke på huset efter vinteren
Det er en god idé at undersøge om vinteren har sat spor på dit hus. Og allerbedst er det at tjekke før, der kommer blade på træer og buske. Her får du gode tips [...]
Er dit tag stærkt nok til den næste storm?
De kraftige storme bliver hyppigere og voldsommere. Ved du om dit tag kan klare udfordringerne? Se her, hvor dit tag er særligt udsat. Det er vigtigt, at dit tag er monteret, så der er [...]
Alger eller ej?
Går vi endnu et mildt og fugtigt vinterhalvår i møde, vil det give gode betingelser for de alger du måske allerede har på dit tag. Men er det bedst at lade dem blive eller [...]